Birgitte Rahbek Kornum

 

 

Hjerne og søvn

Vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove. Det viser hvor vigtig søvnen må være for vores organisme, men på trods af dette har det i mange år været et stort mysterium hvad søvnen præcis gør godt for. De senere år har det ene store forskningsresultat efter det andet bidraget med information om netop søvnen og dens betydning. I foredraget om hjernen og søvn vil Birgitte Rahbek Kornum dykke ned i denne viden og forhåbentlig gøre alle lidt klogere på hvorfor søvnen er så vigtig.

 

Birgitte Rahbek Kornum er hjerneforsker med speciale i søvnens biologi. Hun har en PhD grad fra Københavns Universitet og har arbejdet som forsker både i USA på Stanford University og i Danmark på Rigshospitalet. I dag er hun lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme.
Ud over sin forskning bruger Birgitte Rahbek Kornum en del tid på at formidle viden om søvn. Hun er en erfaren foredragsholder og forfatter til bogen ’Forstå din søvn’, som udkom på Gyldendals forlag i 2019.