Ses vi til
Neurokonferencen i 2024
?

Vil du være klogere på hjernen og inspireres af den nyeste viden fra de dygtigste eksperter? Har du lyst til at mødes og sparre med kolleger og fagfæller fra hele landet? Og til at være med på to fantastisk hyggelige konferencedage?

Sæt kryds i kalenderen den 13. og 14. marts 2024

Ny viden, nye redskaber og masser af netværk

  • ALLE BILLETTER ER SOLGT
  • Neurokonferencen foregår den 13. og 14. marts 2024.
  • Adressen er Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
  • Du kan parkere gratis lige uden for døren eller gå til kursusstedet fra banegården.
  • Vi sørger for kaffe og morgenbrød, frokostbuffet samt et lækkert kagebord sidst på dagen. Hvis du er vegetar, har allergier eller andet, vi skal ta’ højde for, så skriv det ved tilmelding.
  • Early bird pris 2.700 kr. + moms, hvis du tilmelder dig inden den 20. januar 2024
    Herefter koster billetten 3.000 kr. + moms
  • Tilmeldingsfrist den 28. februar 2024. Hvis der er ledige pladser efter fristen udløb kan du stadig tilmelde dig, skriv og spørg.
  • Ønsker du at afregne i indeværende år (2023), så skriv det i kommentarfeltet ved tilmelding eller send mig en mail
  • Skal du overnatte i forbindelse med konferencen, kan du finde inspiration til steder og rabatter på Mødecenter Odenses hjemmeside

LÆS OM DE SPÆNDENDE OPLÆG OG DOWNLOAD HELE PROGRAMMET HERUNDER

    Det hele menneske

    – Den neuropædagogiske praksis set i et salutogent perspektiv

    Med afsæt i den salutogene model Det Dobbelte KRAM og gennem en ny og dybere forståelse af begrebet det hele menneske vises, hvordan man kan arbejde med en helhedsorienteret tilgang til neuropædagogik i rehabilitering. Foredraget præsenterer nytænkende arbejdsmodeller som LUP-modellen og ReDi-modellen. Modellerne kan, sammen med den neuropædagogiske forståelsesramme, fremme salutogene lære- og udviklingsprocesser i en effektiv og empatisk indsats, som styrker det enkelte menneskes motivation og handlekompetence.

    Peter Thybo har arbejdet med neuropædagogik og salutogenese i over 30 år, og er en af landets førende eksperter inden for mental sundhed og mestring. Han har bl.a. skrevet grundbogen Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring samt Det Dobbelte KRAM. Er bogaktuel med Det hele menneske: Lup på sundhedspædagogik i praksis. www.sundhedsuniverset.com 

    Fysisk og mental sundhed – fokus på hjerne, bevægelse og myokiner

    Ikke bare livsstil, men også livsindstilling, er med til at bestemme om vi får et langt liv med få eller ingen skranteår. En sund krop og hjerne kræver fokus på sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse. Bente Klarlund fortæller, hvordan fysisk aktivitet og bevægelse får musklerne til at frigive hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, hvormed musklen kan kommunikere med andre organer, også hjernen. Der skal også fokus på familie og venner, frivillighed og optimisme. Og så er det vigtigt at opleve ærefrygt, altså denne særlige berusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse.

    Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS). Hun er forfatter til mere end 650 videnskabelige artikler og bøger. Hun er klummeskribent og redigerer en sundhedsbrevkasse i Politiken og har udgivet adskillige populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed, sidst bestsellerne ”GÅ-bogen”, ”Yngre med Årene” og ”Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet”. For sin forskningsformidling har hun modtaget flere priser, bl.a. Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen.

    Anne Norup_HjernePraxis_Neurokonferencen_2024

    Neurorehabilitering anno 2024

    Oplægget vil give et nuanceret perspektiv på neurorehabiliteringen anno 2024 med udgangspunkt i det centrale spørgsmål: Hvad er vejen til det sammenhængende forløb for borgere med behov for neurorehabilitering? Oplægget vil tage udgangspunkt i tre forskellige perspektiver: patienten/borgeren, de pårørende og de fagprofessionelle.

    Anne Norup er videnscenterchef på Videnscenter for Neurorehabilitering. Anne er neuropsykolog, ph.d., lektor og specialist i klinisk neuropsykologi. Hun har arbejdet inden for neurorehabiliteringen i mere end 15 år, både i klinisk praksis og forskning. Anne har interesse for pårørendeinddragelse og familiearbejdet i neurorehabilitering, og har særligt fokus på, hvordan vi som fagprofessionelle aktivt kan inddrage familiens ressourcer i neurorehabiliteringen.

    Mette Richter_ Neurokonferencen

    Om sorgens natur, når hjernen har pause, og følelserne tager over

      Hvad sker der i hjernen når et menneske er i sorg? Et område der de seneste år har fået stor opmærksomhed. En viden der har bidraget til at ændre tilgangen til sorg ved at gå fra sorgfaser til to-sporsmodellen, og i 2022 blev “forlænget sorg” klassificeret, som en psykisk lidelse. Men ved vi rent faktisk hvad der sker i hjernen hos de efterladte når et menneske dør? Er sorg en følelse der er lokaliseret i hjernen? Med et filosofisk udgangspunkt vil Mette Richter præsenterer en diskussion af sorgens natur. Hvordan sorg beskrives i et neurovidenskabeligt perspektiv og diskuterer om hjernen er på pause når følelserne tager over.

      Mette Richter er cand.phil. i filosofi fra SDU. 20 år som lektor i pædagogik. Studerer sjælesorg på Teologi, KU, har egen virksomhed som supervisor og pædagogisk konsulent med et tre årigt fuldtids udviklingsprojekt hos CSV i Vejle. Læs mere på www.pratheo.dk

      Hjernen før skaden – tidligere generationers betydning

        I oplægget præsenteres den nyeste viden om traumers påvirkning af hjernen – i generationer, under graviditet samt i de første måneder og års udvikling af mennesket.

        Louise introducerer en analysemodel, der minder os om, hvad der skal tænkes med i vurdering af menneskets formåen, og i hvor høj grad det traumatiserede menneske er kognitivt påvirket, også uden påvist hjerneskade.

        Louise Brückner Wiwe er specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi, VISO-leverandør, underviser og supervisor med egen praksis i Aarhus. Hun har gennem årene specialiseret sig i udredning af borgere med mange former for vanskeligheder samt borgere underlagt retspsykiatriske foranstaltninger. Louise Brückner Wiwe har desuden udviklet Brückner Boksen, og har gennem 20 år undervist i anvendelse af dette analyseredskab til forståelse af at se borgere med en flerhed af funktionsnedsættelser og dobbeltdiagnoser. Se mere på www.bruckner.dk 

        Iben Christensen_HjernePraxis_Neurokonferencen_2024

        Kognitive kommunikationsforstyrrelser

        Det anslås, at ca. 75% af mennesker med erhvervet hjerneskade oplever kognitive kommunikationsforstyrrelser. Disse vanskeligheder kan komme til udtryk som udfordringer med at overskue større mængder af information, holde den røde tråd i samtaler eller tilpasse sig den sociale kontekst i kommunikationen. Både i rehabilitering og i borgernes private liv kan de kommunikative vanskeligheder medføre bl.a. øget risiko for konflikter og nedsat deltagelse i beslutninger.

        I oplægget fokuseres der på, hvad kognitive kommunikationsforstyrrelser er for en størrelse: Hvilke symptomer kan der være, og hvilke konsekvenser har det i borgerens samtaler med forskellige samtalepartnere? Desuden vil der kigges nærmere på de fremtidige muligheder for at lære rehabiliteringspersonale specifikke teknikker til at forbedre kommunikationen.

        Iben Christensen er Cand. Mag. og Ph.d. i Audiologopædi fra Københavns Universitet. Aktuelt tenure-track adjunkt ved Audiologopædi, Københavns Universitet. Iben forsker og underviser i kommunikationsforstyrrelser efter erhvervet hjerneskade, og har i hendes forskning primært beskæftiget sig med kommunikationen mellem rehabiliteringspersonale og mennesker med kognitive kommunikationsforstyrrelser. Hun er aktuelt i gang med at udvikle en intervention til at forbedre kommunikationen mellem disse to parter.