Neurofagligt Fællesskab

Neurofagligt Fællesskab er for dig, der arbejder professionelt med hjerne, kognition og neuropædagogik, og som ønsker ny viden, faglig inspiration og dialog med andre neurointeresserede.

 

Et tværfagligt fællesskab

Vi mødes til inspirerende eftermiddage med erfarne oplægsholdere, der formidler viden med tydelig kobling til praksis. Hvert oplæg giver dig konkrete perspektiver og redskaber, som kan styrke din neurofaglige tilgang.

Ud over det faglige indhold lægger vi vægt på at skabe et fagligt fællesskab, hvor der er mulighed for refleksion, dialog og erfaringsudveksling med kolleger på tværs af arbejdsfelter.

Du får:
– Aktuel viden om hjerne, kognition og neuropædagogik
– Inspiration til praksis og konkrete redskaber
– Faglig sparring og netværk på tværs af arbejdsfelter

Praktisk:
– Kl. 14.30–17.00
– Kaffe, te, frugt og lidt sødt er inkluderet
– Adressen er: Rugårdsvej 103 C, 1. sal, 5000 Odense C

Vi glæder os til at byde dig velkommen til inspirerende eftermiddage, hvor ny viden møder praksis og hvor vi sammen udvikler den neurofaglige indsats.

Kognition i samspil – forstå den kognitive pyramide

Hvorfor lykkes en indsats nogle gange og andre gange ikke, selv om strategien virker rigtig?
Svaret kan ofte findes i samspillet mellem de kognitive funktioner. Vi taler tit om opmærksomhed, hukommelse, mental energi og eksekutive funktioner som adskilte områder. Men i praksis arbejder hjernen aldrig sådan. De kognitive funktioner er tæt forbundne og påvirker hinanden hele tiden og én udfordring kan få konsekvenser for andre funktioner.

På det første Neurofaglige Fællesskab sætter vi fokus på kognition og de sammenhænge, der er afgørende for en kvalificeret neuropædagogisk indsats. Med afsæt i Den kognitive pyramide undersøger vi, hvordan de kognitive funktioner spiller sammen, og hvordan modellen kan bruges som et fælles fagligt sprog til at analysere problemstillinger, vælge de rette strategier og planlægge meningsfulde indsatser.

Målet er ikke blot at forstå modellen, men at blive skarpere på den kognition, der ligger bag borgerens udfordringer. Når vi får øje på de funktioner, der danner fundamentet for de øvrige, bliver det lettere at tilrettelægge en indsats, der skaber de bedste betingelser for læring, rehabilitering og deltagelse.

Dato: tirsdag d. 6. oktober 2026

Pris: denne allerførste gang er GRATIS, det kræver kun at du tilmelder dig.

ARRANGEMENTET ER FULDT BOOKET.