Ses vi til
Neurokonferencen i 2026?
Vil du være klogere på hjernen og inspireres af den nyeste viden fra de dygtigste eksperter? Har du lyst til at mødes og sparre med kolleger og fagfæller fra hele landet? Og til at være med på to fantastisk hyggelige konferencedage?
Sæt kryds i kalenderen den 14. og 15. april 2026
Ny viden, nye redskaber og masser af netværk
- Neurokonferencen foregår den 14. og 15. april 2026.
- Adressen er Ø6, Østerbro 6, 5000 Odense C.
- Du kan parkere lige uden for døren eller gå til kursusstedet fra banegården.
- Vi sørger for lækker forplejning på dagene.
- Early bird pris 2.900 kr. + moms, hvis du tilmelder dig inden den 21. februar 2026
Herefter koster billetten 3.300 kr. + moms - Tilmeldingsfrist den 31. marts 2026. Hvis der er ledige pladser efter fristen udløb kan du stadig tilmelde dig, skriv og spørg.
SE ÅRETS SPÆNDENDE PROGRAM HERUNDER.
Moralsk stress – når vilkårerne er problemet
Moralsk stress er en sund reaktion på arbejdsvilkår, der forhindrer professionelle i at arbejde. Det føles bare ikke sundt. Moralsk stress mærkes som dårlig samvittighed, handlingslammelse og meningsløshed. Det ubehag forsøger man at fjerne med mestringsstrategier som passiv resignation, flugt, quiet quitting og skyggearbejde, men disse mestringsstrategier gør desværre blot problemerne endnu større. Organisatoriske problemer kan ikke løses individuelt – de er nødt til at blive løst organisatorisk.
Dorthe Birkmose er psykolog og foredragsholder. Hun har været med til at bryde tabuet om forråelse. Nu sætter hun fokus på moralsk stress, som hun er langt mere bekymret for.
Lugtesansen – en smutvej til hukommelse og nydelse
Lugtesansen skiller sig ud fra alle andre sanser, da signalerne går direkte til centrale dele af hjernen, hvor den er tæt koblet til både hukommelse og nydelse. Selvom lugtesansen påvirker vores hverdag på utallige måder og 20% af befolkningen har nedsat lugtesans, er det først i de seneste år, at man har fået fokus på denne ofte oversete sans. I dette oplæg vil der være fokus på hvordan lugtesansen virker, hvordan den kan påvirkes og mistes samt hvordan sansen kan rehabiliteres.
Alexander Wieck Fjældstad er øre- næse- halslæge og lektor i lugtesansen ved Aarhus Universitet. Han er initiativtager til ‘Klinik for Lugte- og Smagsforstyrelser’, Danmarks første og største klinik for patienter med lugte- og smagsproblemer og har udgivet mere end 80 videnskabelige artikler og bøger om lugtesansen. Hans forskning indenfor lugtesansen spænder fra måling af hjernens netværk, testning af sanserne til rehabilitering af lugtesansen gennem madlavning.
Musik på hjernen
Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Og hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Peter Vuust giver dig svarene, og fortæller med udgangspunkt i sin forskning og karriere som jazzmusiker, hvordan hjernen bearbejder musik.
Den menneskelige hjernes belønningssystem gør at vi oplever nydelse, når vi foretager os noget, der sikrer vores overlevelse, som for eksempel at spise. Den nyeste hjerneforskning har påvist, ganske overraskende, at musik også udløser reaktioner i hjernens belønningssystem. Musik påvirker altså hjernen på samme måde, selvom musik ikke har en åbenlys værdi for vores overlevelse.
Peter Vuust vil i sit oplæg belyse den nyeste forskning i musik og hjerne, bl.a. om øget brug af musik i sundhedsvæsenet og musikkens rolle i rehabilitering.
Peter Vuust er professor ved Institut for Klinisk Medicin – center for Music in the Brain, Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen “Musik på hjernen”, og har udgivet en række videnskabelige artikler om musik & hjernen og er selv udøvende jazzmusiker.
Ableisme og kritisk bevidsthed
Med afsæt i bogen ”Ableisme – Magt, menneskesyn og myten om den normale krop” introducerer og behandler handicapforsker Emil Falster, hvad ableisme er, hvordan det kommer til udtryk i vores samfund, og ikke mindst hvad vi kan gøre ved det. Ableisme kan forstås som den diskrimination, der opstår på baggrund af den systematiske favorisering af kropskapable, ”raske”, ”normale” og ”neurotypiske”. Med udgangspunkt i forskning belyser Falster, hvordan ableisme udspiller sig på strukturelle, institutionelle, interpersonelle og internaliserede niveauer, og hvilke afledte konsekvenser det har for mennesker med funktionsvariationer.
Dernæst præsenteres veje til forandring. Et centralt fokus er her udviklingen af kritisk bevidsthed: at mennesker udvikler evnen til at genkende de magtstrukturer, der skaber ulighed. Oplægget giver deltagerne et handlingsorienteret blik på, hvordan vi kan identificere ableisme – og hvordan vi kan erstatte den med strukturer, der fremmer anerkendelse og retfærdighed.
Emil Falster, cand.scient.adm. og ph.d. i socialvidenskab, er handicapforsker og forfatter. Hans forskning er centreret omkring mennesker med funktionsvariationer, særligt børn og unge og de strukturelle, kulturelle, institutionelle og sociale rammer og betingelser, der former levevilkår, deltagelse og identitet.
Rehabiliteringspsykologi og erhvervet hjerneskade
Når en person rammes af en skade på hjernen (EH), kan der følge en lang række fysiske, psykologiske og sociale forandringer. Rehabilitering tilstræber at være helhedsorienteret, men ofte får de psykosociale konsekvenser kun ringe opmærksomhed under rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringspsykologien er et område af psykologien som beskæftiger sig med de psykologiske følger efter kritisk sygdom og rehabilitering. Gennem oplægget præsenteres nyeste forskning indenfor de psykosociale følger og behov i forbindelse med rehabilitering efter EH samt hvordan man kan arbejde med disse i et tværfagligt perspektiv.
Cecilie Marie Schmidt Thøgersen, cand.psych., ph.d. i rehabiliteringspsykologi og adjunkt ved Aalborg Universitet. Igennem sin forskning har Cecilie beskæftiget sig med helhedsorienterede rehabilitering med særligt fokus på de psykologiske dimensioner. Hvordan der sikres plads og fokus på det hele menneske og de naturlige psykiske reaktioner, der følger efter kritisk sygdom som f.eks. erhvervet hjerneskade, for både ramte, pårørende og professionelle.
Kognitiv neurorehabilitering
Hvad er kognitiv neurorehabilitering – og hvad skal vi stille op med det? Kognitive følgevirkninger efter hjerneskade er både fra et udgangspunkt i livskvalitet og samfundsøkonomi en af de mest belastende tilstande på verdensplan. Set i forhold hertil er feltet massivt underprioriteret.
Morten vil vise at for at skabe fremskridt er feltet nødt til at arbejde henimod en forståelse af forholdet mellem et psykologisk beskrivelsesniveau (herunder kognitive funktioner og subjektive oplevelser) og et neuralt beskrivelsesniveau. Morten vil argumentere for at selve målsætningen med neurorehabilitering hviler på sådan en forståelse. Ligeledes vil han argumentere for at feltet på nuværende tidspunkt mangler en klar forståelse af hvilke effektmål, der kan eller bør anvendes for at dokumentere succesfuld rehabilitering.
Morten Overgaard er professor i kognitiv neurovidenskab ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet og seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital. Han leder forskningsgruppen Cognitive Neuroscience Research Unit og står bag en meget lang række publikationer indenfor sit felt. Morten arbejder tværdisciplinært og hans tilgang til rehabiliteringsområdet integrerer komponenter af grundvidenskabelig hjerneforskning såvel som bevidstheds- og videnskabsfilosofi.
Hjernesmart vaneændring
Livet er én lang vanedannelse. Det, vi træner og tænker, styrker vi. Hjernen følger bestemte spilleregler, men meget få kender og mestrer dem. Det har den konsekvens, at vaneændring (men også ledelse, selvledelse og samspil) bliver mere ”op ad bakke”, end det behøver at være. I hjernens maskinrum finder vi heldigvis nøglen til, hvordan vi styrker relevante vaner og svækker de mere uhensigtsmæssige. Der findes et væld af antagelser om, hvad der skal til for at gå fra vaneændringsønske til vaneændringssucces. Mange af dem er forkerte.
Vi udforsker vanens ‘ABC’, hvad der let kan få amygdala (hjernens alarmklokke) til at blive aktiveret og spænde ben for forandring og vaneændring, samt betydningen af værdier for vaneændring. Vi bliver også meget klogere på, hvorfor kognitiv fleksibilitet er så afgørende for at kunne ændre vaner.
Anette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger.
Tilmelding
neurokonferencen 2026
Early Bird pris: 2.900 kr. + moms (gælder frem til d. 21/2 2026)
Pris: 3.300 kr.+ moms
Tilmeldingen er bindende.